import af biler fra Tyskland - beregn også selv
afgiften på importbilen
Udvalget af brugte biler i Tyskland er naturligvis meget
større end i Danmark. Bilpriserne er selvfølgelig også lavere,
da man i Tyskalnd ikke arbejder med en registreringsafgift, som
tilfældet er i Danmark. Importerer man en bil fra Tyskland, skal
der som det sikkert er alle bekendt, betales Dansk
registreringsafgift. Er bilen ny, beregnes afgiften ud fra bl.a.
køretøjets fakturapris korrigeret for sikkerhedsudstyr og
brændstofs økonomi mv. Er bilen brugt beregnes afgiften ud fra
bilens aktuelle markedspris i forhold til bilens nypris i
Danmark. Ud fra dette vurderer man et prisfald, som
registreringsafgiften udregnes efter, dog korrigeret med
sikkerhedsudstyr og km/ltr. Groft sagt vil en registreringsafgift udgøre ca.
60% af prisen på en tilsvarende bil i Danmark. Det er som regel
en forkert antagelse, at den samlede pris for en importbil
tillagt registreringsafgift skulle være billigere end en
tilsvarende bil indkøbt hos en dansk forhandler.
Men hvad er så finten ved import? Kort sagt er der en
fordel i at finde netop den bil man ønsker med en km stand og
udstyrsniveau, som man ikke umiddelbart kan finde i Danmark. Man
kan godt gøre et meget fornuftigt køb i Tyskland, men den danske
registreringsafgift gør dog denne fordel lidt mindre. Samlet kan
man dog etablere et bilkøb til en rimelig pris med gode
specifikationer på bilen.
I dialogen med vore kunder er det vor opfattelse, at
importmarkedet for størstedelen retter sig mod biler at mærkerne,
VW, Audi, Mercedes og BMW. Imidlertid er det også vort
indtryk, at kundeinteressen for hovedparten af henvendelsernes
vedkommjende er rettet mod VW og Audi og i mindre udstrækning
Mercedes og BMW.
Vi anbefaler ikke, at man falder for et godt tilbud på
internetstedet mobile.de - privat salg mv. Hvis prisen er meget
lav, er der uden tvivl en grund til det. Som dansk naiv køber,
kan man både miste penge eller komme i klemme. Vi har vurderet
og anbefaler, at man vælger en autoriseret forhandler. hvor
bilen skal købes, selvom man måske skal betale lidt mere - det
er jo alligevel registreringsafgiften, der er den mest tyngende
del.
Vi har udvalgt VW koncernens eget bilsalg i Wolfsburg som en
mulighed ligesom Mercedes eget salgs sted i Dresden. Prisen er
rimelig konklurrencedygtige og betjeningen er i top. Udvalget er
også stort, ligesom service/garanti mv. på bilerne for en stor
dels vedkommende kan forsættes i Dannmark.
Vi har hentet et excell regnearkm hvor du kan indsætte dine
egne tal og foretage en beregning af registreringsafgiften -
efter de nye regler i Lov nr. 42 / 2008.
|